Individuelt forløb

Individuelt mindfulness forløb

Et individuelt mindfulness er en mulighed for dig, der ikke er til holdundervisning. Dig der gerne vil integrere mindfulness og have en meditationspraksis, men i et tempo, der passer dig og dit liv.
Det kan være, at du oplever udfordringer i din dagligdag og har behov for et forløb, hvor undervisningen udelukkende tager udgangspunkt i din situation og dine behov.

Efter en snak med dig om dine behov og ønsker, vil jeg tilrettelægge et forløb. Her vil vi bla. arbejde med forskellige mindfulnessøvelser, meditationer, vejrtrækningsøvelser, og hvis du ønsker det, inddrager jeg blide yin yoga øvelser, som har en beroligende effekt på kroppen. Dét er netop fordelen ved et individuelt forløb, hvor vi kan tilpasse og justere det, så det passer nøjagtig til dine behov.

Samtidig får du værktøjer og øvelser, du kan tage med dig og bruge aktivt i din hverdag.

Udbytte ved mindfulness

  • At opnå en højere grad af indre ro og balance
  • Større nærvær og glæde i din hverdag
  • Øget bevidsthed om dine tanker
  • Blive bedre til at håndtere udfordringer
  • Bedre koncentration, fokus og overblik
  • Bedre nattesøvn
  • Selvomsorg
  • Øge din mentale trivsel
  • Blive bedre til at mærke til dig selv og sætte grænser

Du må være indstillet på at meditere derhjemme mellem hver session for at opnå den bedste virkning. Jeg anbefaler min. 15 min dagligt. Det kan for mange være en udfordring at begynde at meditere. Når vi bliver stille med os selv og vender opmærksomheden indad, vil mange opleve konstante tanker og uro, og det kan være udfordrende at være med. Men det er ikke forkert at opleve tanker under sin meditation. Tanker vil opstå, det er sindets natur. Det kræver træning at lære at iagttage sine tanker uden at lade sig ”rive med” af dem, så det træner vi hver gang vi ses.

Jeg anbefaler, at et forløb strækker sig over min. 5 sessioner. Det giver os mulighed for at gå i dybden og få skabt en meningsfuld praksis for dig.

Pris
1 session á 1,5 time – 675 kr.
Klippekort til 5 sessioner – 3000 kr.

Du er velkommen til først at booke én enkelt session, og ønsker du derefter at købe et forløb på 5 gange tilpasses prisen, så du opnår rabat ved køb af 5 sessioner.

Kontakt mig endelig hvis du har spørgsmål, så kan vi finde ud af om et individuelt forløb er noget for dig.