Yin Yoga

Yin Yoga

Oplever du stivhed, smerte, stress eller træthed i kroppen? Har du brug for at koble af fra en stresset hverdag? Så er Yin yoga måske noget for dig. Her vender vi opmærksomheden indad og skaber ro i kroppen. Ved hjælp af blide yin stillinger, er det muligt at strække bindevævet, og derved få bevægelse i vævet, så blokeringer og stagnation frigøres, både fysisk og mentalt. Når vi laver Yin yoga, afslappes kroppen med rolig vejrtrækning, og vi påvirker dermed det parasympatiske nervesystem, som er beroligende og afspændende for kroppen.

I modsætning til andre former for yoga, er vi primært i liggende eller siddende stillinger for at opnå lange dybe stræk, gerne 3-5 min i hver stilling, så vævet kan få tid til at gi’ sig.
Yin yoga er for alle, uanset køn, alder og fysiske form. Jeg guider i stillingerne og hjælper dig gerne med at tilpasse stillingerne efter din krop.

Jeg tilbyder hold på max. 8 personer

Fordele ved at praktisere Yin yoga.

  • Beroliger og afbalancerer krop og sind
  • Regulerer energi i kroppen
  • Sænkning af stress niveau
  • Opbygger udholdenhed og tålmodighed
  • Lærer dig at lytte til dig selv
  • Fremmer selvkærligheden
  • Større smidighed i leddene og bindevæv
  • En stor afladning for angst